Min Kropsterapi er en helhedsorienteret behandlingsform, der arbejder med sammenhængen mellem krop og sind. Kroppen lagrer både fysiske og følelsesmæssige oplevelser, og ubalancer kan føre til spændinger, smerter og stress.
Gennem en kombination af pulserende massage, åndedrætsteknikker, zonetryk, akupressur og ledfrigørelse hjælper kropsterapien med at frigøre blokeringer, løsne spændinger og skabe flow i kroppen.
Behandlingen er gavnlig for nakkespændinger, hovedpine, rygproblemer, stress og udbrændthed. Målet er at genoprette balance, give mere energi og skabe større velvære – både fysisk og mentalt.
Udvidede behandlingsmuligheder:
For en endnu dybere behandling kan du supplere med:
• Chakrabalancering – For at støtte kroppens naturlige energi flow.
• Polaritetsterapi – Arbejde med kroppens energibaner for at skabe balance.
• Samtaleterapi – Støtte til at forstå og bearbejde tankemylder, mønstre og adfærd.
Chakrabalancering:
Chakraerne er energicentre i kroppen, der ifølge østlig filosofi påvirker vores fysiske, mentale og følelsesmæssige velbefindende. Der er syv hovedchakraer placeret langs rygsøjlen fra halebenet til toppen af hovedet. Hvert chakra forbindes med specifikke funktioner i kroppen og psyken:
• Rod chakra – Placeret ved halebenet. Forbundet med grounding, stabilitet og tryghed.
• Hara chakra – Ligger under navlen. Relateret til følelser, kreativitet og livsenergi.
• Solar Plexus Chakra – Området omkring mellemgulvet. Handler om personlig styrke, selvtillid og handlekraft.
• Hjertechakra – Centreret ved hjertet. Styrer kærlighed, empati og relationer.
• Halschakra – Ved halsen. Forbundet med kommunikation og autenticitet.
• Pandechakra/Det tredje øje – Ligger mellem øjenbrynene. Repræsenterer intuition, indsigt og mental klarhed.
• Kronechakra – Øverst på hovedet. Relateret til spiritualitet, bevidsthed og forbindelse til noget større.
Når chakraerne er i balance, oplever vi velvære og harmoni i krop og sind. Chakrabalancering kan hjælpe med at frigøre blokeringer og skabe et naturligt energiflow.
Polaritetsterapi:
Polaritets terapi er en holistisk behandlingsform, der arbejder med kroppens energisystem for at skabe balance og harmoni.
Behandlingen kombinerer berøring og bevægelse for at stimulere energiflowet og frigøre spændinger. Der arbejdes med polariteter – altså modsatrettede energier (f.eks. yin/yang, positiv/negativ, ekspansion/kontraktion) – for at genskabe kroppens naturlige balance.
Polaritets terapi er gavnlig for stress, smerter, spændinger, træthed og følelsesmæssig ubalance. Behandlingen er blid, men dybtvirkende og støtter kroppen i at regenerere og finde indre ro.
Samtaleterapi:
Du får mulighed for at sætte ord på dine tanker, følelser og udfordringer i et trygt og støttende rum. Jeg hjælper dig med at skabe indsigt i dine tanke- og handlemønstre, så du kan finde nye perspektiver og løsninger.
Mit fokus er at møde dig, hvor du er, og skabe en dialog, der fremmer selvforståelse, balance og personlig udvikling. Samtaleterapi kan være særlig hjælpsom ved stress, uro, lavt selvværd, livskriser eller ønsket om forandring.
I kombination med kropsterapi kan samtalerne understøtte en dybere forløsning af både fysiske og følelsesmæssige blokeringer.
En behandling varer mellem 60 og 90 minutter.
Dit udgangspunkt kan være meget forskelligt, og derfor bliver alle behandlinger tilpasset dig og hvad din krop har brug for.
• Jeg spørger ind til din nuværende situation, hvad der er gået forud og ønsker for forandring.
• Under selve behandlingen på briksen er du iført undertøj, shorts eller top, med et tæppe over dig.
• Vi afslutter med en snak om hvad du oplevede under behandlingen, og evt. forslag til øvelser.
Der er mulighed for, at udvide din behandling med samtale-terapi, polaritets-terapi og chakrabalancering.






